Du kan også vælge at lytte til afsnittet, blot følg linket efter behov ⬇️
![](https://static.wixstatic.com/media/c854cf_c7a81a73469042d8a353c977a743048e~mv2.png/v1/fill/w_980,h_551,al_c,q_90,usm_0.66_1.00_0.01,enc_avif,quality_auto/c854cf_c7a81a73469042d8a353c977a743048e~mv2.png)
Instagram, og de sociale medier er i en rygende udvikling, og det kan være svært at følge med… Det er dog ret vigtigt, at du er opdateret på det nyeste, så derfor leger jeg nu spåkone, og forsøger at forudsige 6 trends på Instagram i 2024:
1. Brugerbaseret indhold 📣
Brugernes indflydelse på det indhold de ser på Instagram vil sandsynligvis vokse i de kommende år. Det betyder, at vi vil se mere brugerbaseret indhold, hvor virksomheder og brands interagerer mere direkte og personligt med deres følgere. Det kan være gennem dybdegående svar på kommentarer, eller indhold skabt direkte baseret på brugernes feedback og ideer. Det kan også være ved flere collabs, eller svar på reelle beskeder. Husk at Instagram er en social app, og derfor skal du også vise Instagram du er så social som muligt. Denne trend kan føre til endnu tættere forbindelser mellem brands og deres publikum, idet det skaber en følelse af direkte indflydelse og engagement.
2. AI-indhold 🤖
Kunstig intelligens (AI) vil sandsynligvis spille en stadig større rolle i indholdsproduktionen på Instagram. Ved hjælp af AI kan du genere indhold, tekster, osv. meget nemt (og endda baseret på brugerdata). Det gør altså at du kan gøre dit indhold endnu bedre! MEN PAS PÅ, det kan også have modsatte effekt, hvilket du kan læse mere om i punkt 3. Jeg tror dog at Instagram vil indføre noget AI, du kan bruge direkte i appen, til at gøre mediet nemmere og bedre at bruge.
3. Mere autentisk (som modspil mod AI) 🧍♀️
Trods den stigende indflydelse fra AI, forventes det også, at der vil være et modspil i form af en efterspørgsel efter mere autentisk og "ægte" indhold. Dette betyder, at brugerne vil søge efter indhold, der viser virkelige øjeblikke og autentiske oplevelser, snarere end det polerede og ofte kunstige indhold, der produceres med AI. Det kan være alt fra behind-the-scenes indblik i hverdagen, til mere personlige og ærlige fortællinger. Denne trend peger på en efterspørgsel efter mere "menneskeligt" og relaterbart indhold. Dette kan du blandt andet imødekomme ved personlige vlogs, ufiltrerede stories og ægte historier.
4. Musik og lyd 🎵
Musik og lyd vil blive en mere integreret del af Instagram-oplevelsen. Dette kunne omfatte alt fra nye funktioner, der gør det nemmere at inkludere musik i posts og stories, til nye måder at interagere med musik på platformen. Jeg tror på at man som bruger på Instagram generelt begynder at have mere lyd på når man bruger mediet (ligesom på TikTok) hvilket også gør, at du kan aktivere endnu en sansning, altså hørelsen hos dem der ser med hos dig.
5. Kreative salg og mere interaktion med kunden 🛍️
Instagram vil fortsætte med at udvikle sig som en platform for online salg, men markedet er lige nu så mættet af diverse butikker, med mange konkurrenter. Vi har i 2023 set starten på, at man som virksomhed forsøger at tage mere “kontrol” over salget, og skabe salget i direct (altså besked-rummet). Det er en måde, hvorpå du personliggøre salget mere. Men jeg oplever også at forbrugeren allerede er trætte af denne metode, - og derfor forudsiger jeg, at vi som virksomheder i 2024 endnu bør fokusere på, hvordan man kan skabe en unik og personlig købsrejse hos vores potentielle kunder. Hertil har jeg 2steps-modellen, hvor du altid personligt guider din kunde til et køb, og faktisk varmer dem op.
6. Karruselposts og Reels 🔄
Karruselposts, hvor brugerne kan swipe gennem flere billeder eller videoer i én post, vil sandsynligvis få mere popularitet. Denne form for indhold giver brugerne en mere dybdegående oplevelse og brands mulighed for at dele mere information i en enkelt post. På den anden side, ser det ud til at Reels, Instagrams svar på TikTok, måske vil se en nedgang i popularitet. Efter en indledende hype, kan brugertræthed og overeksponering føre til en mindre interesse for denne type indhold.
Disse seks trends peger på en fremtid for Instagram, der er mere interaktiv, personaliseret og autentisk. Uanset hvilken retning Instagram tager, er det klart, at platformen vil fortsætte med at være et vigtigt redskab for brands og virksomheder til at nå ud til og engagere sig med deres publikum. - OG DET FORTSÆTTER MED AT VÆRE MIN YNGLINGS APP! 💢
Hvis du inderligt ønsker at skabe resultater på din Instagramp profil i 2024, vil jeg altså rigtig gerne give dig strategien til at opnå dette. Det eneste du skal gøre, er at kontakte mig på min hjemmeside somelaerkejuhl.dk, eller instagram (somelaerkejuhl). Blot skriv du har lyttet med på podcasten, og uddyb hvad du ønsker hjælp til 📩
Comentarios